Marinakontor med cykler Marinakontor

Havneafgift betales ved betalingsautomaten ved Marinakontoret. Her kan man som gæstesejler betale havnepenge og få udskrevet billet til én dag af gangen.

Automaten udsteder også værdikort til brug af bruser og bommen ved slæbestedet. Adgang til toiletbygningen kræver kode, som fremgår af kvitteringen. Depositum og ikke forbrugt beløb refunderes, når kortet returneres i automaten.

Vaskemaskine, tørretumbler samt miljøstation kan ligeledes anvendes gratis af marinaens fastliggere og gæster.

Cykler udlånes gratis ved Marinakontoret.

bad Bad og toiletter

Vore gæster og fastliggere kan gratis benytte toiletfaciliteterne, og med penge på kortet, som trækkes i automaten ved Marinakontoret, er der også mulighed for brusebad.

Vaskerum nyt Vaskerum

Gode muligheder for tøjvask og tørretumbling. Denne service er gratis for marinaens fastliggere og gæster.

miljøstation Affald og miljøstation

Marinaen opfylder miljøkravene på renovations og miljøområdet. Det betyder bl.a. at skibsrenovation skal sorteres.
Til dette formål er der i miljøstationen opsat div. beholdere til forskelligt affald, herunder flasker, glas og dåser.

Grillplads efterår Grillpladser

Ved siden af legepladsen i den nordlige ende af marinaen, samt mellem bro B-C og mellem bro F-G, finder man grillpladserne med læhegn samt borde og bænke. Grillbord beregnet til medbragt grill og til tømning efter brug findes også her.

Sejlklubbens grillområde og udendørs køkken bag ved Marinakontoret står ligeledes til gratis disposition.

På grund af brandfare, smid ikke papir eller pap i beholderen.

Plads til ca. 30 Personer.

legeplads Legeplads

Legepladsen i den nordlige ende af marinaen er godt beskyttet mod trafik og har tilstødende grillplads så forældre kan holde opsyn med børnene. Her findes foruden svævebane og gynger også bordtennisbord.

kran7 Kran

Til isætning og optagning af både op til 27 tons.

Betjenes af havnens personale.

Vi løfter også gerne gæstebåde, og marinaen har standard stativer, som kan lejes på dagsbasis, hvis båden skal stå på land i kortere tid.

Fastliggere tilbydes mod et mindre bidrag vinteroplag på marinaens stativer.

16162_Snapshot Mastetilrigningsplads og Mastekran

Til klargøring af master. Mastekranen skal selv betjenes af bådejerne under eget ansvar.

Mastekranen er dog forsikret ved uheld, der kan tilskrives kranens svigt.

diesel Brændstof

Tankning af diesel sker fra container ved servicekajen imellem bro A og B.

Benzin kan købes ved OK tanken ved Superbrugsen ca. 5 minutters gang væk.

50 liters benzintank med hjul og påfyldningsstuds kan lånes ved henvendelse på Marinakontoret.

gæster Gæster

Ydersiden af den første bro er reserveret til gæster.

Gæster er også velkomne på øvrige pladser, der er markeret med grønne skilte. Bemærk dog at der kan være skrevet en hjemkomstdato på et hvidt skilt.

Masteskur Masteskur

Sikker vinteropbevaring af master på reoler

Vinteropbevaring Vinteropbevaring

Sommerens parkeringspladser bruges til vinterstandpladser

Free-wifi Internet

Gratis Wi-Fi på hele marinaen. Koden fremgår af kvitteringen for betalte havnepenge.

Ishus Restaurant, grill og ishus

Besøg den smukt beliggende Restaurant Maagen, eller nyd en is eller en burger i Assens Marina Is- & Grill

 Bådcenter Bådudstyr og serviceværksteder

Forretning med bådudstyr, serviceværksteder og sejlmager, findes også i Assens Marina.

Spulepladser

Spuleplads

Spuleplads til rengøring af både. Højttrykspuler kan lånes gratis.

 Slæbested Slæbested

Slæbested til isætning og ophaling af mindre både.
Slæbestedet er forsynet med bomanlæg der betjenes med kort.

Kortet trækkes i automaten ved marinakontoret.

Pris pr. åbning: 30 kr.

as
tursejlere
Klubhuse

Både Assens Sejlklub og Assens Tursejlerklub har klubhuse på marinaen

Maritime oplysninger

Liv på Assens Marina

Der er masser af aktiviteter på Assens Marina. Besøg for eksempel:

Assens Sejlklub, Assens Tursejlerklub, Assens Roklub, Assens Dykkerklub, Fynsk Windsurfing Klub, Assens og Omegns Sportsfiskerforening samt Dansk Amatørfiskerforening.

Autocampere er velkomne

Parker i vandkanten i de afsatte båse med herlig udsigt over marinaen. Betaling for plads, strøm og vand betales ved marinakontoret på samme vis som gæstesejlere.

Krabbebro Krabbebro

Ved gæstebro Z findes vandunderholdning for alle aldre: Fang krabber fra krabbebroen, og lad dem løbe krabbevæddeløb ned ad slisken.