Information fra Assens Marina, 20.03.2011
Assens den 20.03.2011
Information fra Assens Marina A.m.b.a.
v/ formand Hans Mørkebjerg
Da jeg desværre ikke kunne være tilstede ved generalforsamlingen, søndag den 6. marts 2011, vil jeg gerne her benytte lejligheden til at takke for valget.
Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den tillid I viste mig ved at vælge mig som formand.
Det er med beklagelse at måtte meddele at Tom Pedersen, Jan Anker Ankersen og Lars Fredensborg har trukket sig ud af bestyrelsen.
Tom Pedersen og Jan Anker Ankersen ønsker at trække sig, da de mener at kun meget få i Assens Marina har sat pris på det store arbejde, som den gamle bestyrelse har gjort. Lars Fredensborg begrunder sit ønske, om ikke at deltage i bestyrelsesarbejdet, med måden valget af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og formand foregik, på generalforsamlingen.
På bestyrelsesmødet torsdag den 17. marts supplerede bestyrelsen sig med de 2 suppleanter Britta Jensen og Helge Jakobsen, som nu er fuldgyldige medlemmer af bestyrelsen.
Bestyrelsen består på nuværende tidspunkt af 4 medlemmer: formand Hans Mørkebjerg, Henrik Werchmeister, Britta Jensen og Helge Jakobsen.
Der vil snarest blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling for at supplere bestyrelsen op med et bestyrelsesmedlem og 2 suppleanter.
Den ekstraordinære generalforsamling forventes afholdt torsdag den 14. april.
På bestyrelsens vegne
Hans Mørkebjerg
formand