Information fra Assens Marina,16.11.2011
Assens Kommune har nu fået udarbejdet et lokalplanforslag for campingpladsen og marinaområdet.
Lokalplan nr. 1.2-4 for et område til campingplads og bådeoplag ved Næsvej på Asnæs. Lokalplanforslaget er til offentlig høring fra den 8. november 2011 til den 3. januar 2012 og kan ses på kommunens hjemmeside: www.assens.dk venstre side under Byg og Bo > planforslag.
Bestyrelsen har haft møde med kommunen om lokalplanen og fremført vores synspunkter og kommentarer til planen. I det store og hele mener vi nok at Assens Marina kan leve med lokalplanen og fortsat udvikle Marinaen på en tilfredsstillende måde ud fra lokalplanens muligheder.
Vi vil opfordre Marinaens brugere til at studere det fremlagte lokalplanforslag. Hvis man har kommentarer eller forslag til ændringer, hører vi gerne fra jer, så vil vi lave et koordineret høringssvar.
Bestyrelsen har nu tilrettet det gamle Regulativ for Assens Marina af 1. april 2009, så det er i overensstemmelse med de faktiske forhold på Marinaen vedrørende svingkran, bådstativer o.s.v.
Alt hvad der har med køb/salg/leje af bådpladser er fjernet fra regulativet, og indskrevet i et takstblad, og samtidigt er regulativet blevet omdøbt til Ordensreglement for Assens Marina A.m.b.a.
Vi opfordrer alle til at læse ordensreglementet samt takstblad, som kan hentes fra vores hjemmeside, da det beskriver de rettigheder og pligter, man har som bruger af Marinaen.
Værdien af solgte og tilbagekøbte båd- og jollepladser, har i 2011 næsten udlignet hinanden, dog med et lille netto tilbagekøb på ca. 70 m2.
Pr. 1. november 2011 andrager den samlede værdi af bådpladser der ejes, til ca. 12.200.000,- kr. svarende til ca. 14.700 m2, og for jollernes vedkommende beløber værdien sig til ca. 300.000,- kr. for ca. 550 m2.
Ifølge Assens Marinas vedtægter § 6.19 har andelshaverne ret til indbyrdes at bytte bådplads.
Hvis en andelshaver derimod ønsker at købe en anden plads i Marinaen, som er sat til salg, har det indtil videre været muligt at betale eller få udbetalt differencen imellem de 2 pladser.
Det betyder i praksis, at marinaen ender med at udbetale penge for den plads køberen forlader. Indtil nu er det noget vi har accepteret, da det giver den nødvendige fleksibilitet, som er ønskeligt for andelshaverne i Marinaen. Det skal dog tilføjes at hvis skiftet sker fra en bådplads til en jolleplads, så køber Marinaen ikke bådpladsen tilbage.
For at sikrer Assens Marinas økonomi og likviditet har bestyrelsen besluttet, at hvis Marinaen fremover, ender med at tilbagekøbe bådpladser som følge af pladsskifte, så det samlede areal der ejes af andelshaverne kommer under en grænse på 14.400 m2, så bliver tilbuddet om tilbagekøb midlertidig indstillet, indtil det
samlet ejer areal igen kommer op over denne grænse.
Ifølge Assens Marinas vedtægter skal det bemærkes, at køb og salg af bådpladser altid skal godkendes af bestyrelsen.
Assens Marina A.m.b.a.
Bestyrelsen