Nyt fra Ambaet Maj 2007
Udviklingen går stærkt, måske stærkere end nogle synes er rart, det gælder også for sejlerfolket og dermed også for Ambaet. Efterspørgslen efter bådpladser er stigende, og forventningerne til faciliteter mere krævende. Det har Ambaet taget konsekvensen af, og har derfor nedsat to arbejdsgrupper, som arbejder med visioner på henholdsvis kort og lidt længere sigt.
Et par eksempler som påvirker udviklingen for marinen.
For 6 måneder siden lå der, i en afstand af 500 meter fra marinaen, en produktionsvirksomhed som producerede sukker, beskæftigede omkring 160 medarbejdere + følgevirksomheder, såsom trafik af diverse vognmænd og maskinstationer som arbejdede for omegnenes landbrug Nu ligner fabrikken en tomt, hvor fredløshed hærger – nedbrydningsmaskiner prøver kræfter med beton og jern – støv, larm og håbløshed er hverdag for dem der kommer forbi …..men, men, men er der nogle, der vil påstå, at er der ikke er en udvikling på vej, netop for de områder som Danisco ejer – bygninger, jordbassiner og omliggende arealer. Er der nogle som har den tro, at det ikke vil få indflydelse på marinens fremtid, ja, så er vi i Ambaet af den modsatte opfattelse. Kombinationen af udviklingsplaner for lokalområdet (det gamle slagteri og rutebilstationen), et virksomhedsområde som skal omdannes til alternative formål, stigende efterspørgsel efter bådpladser og ikke mindst en storkommune som sætter fokus på udvikling, bestyrker vor tro på, at vi skal forsøge at gøre vor indflydelse gældende for at påvirke udviklingen.
Dette kan vi bekræfte ved, at udviklingsudvalgets formand Ole Knudsen, Assens Kommune, i maj tog initiativ til at møde med Ambaet, for at høre om vor visioner for marinaen og de omkringliggende områder. Udvalget mødte os med åbne arme, klar til inspiration og helt klart med nogle forventninger til, at vi kan bidrage med ideer til gøre området attraktivt for såvel sejlere som turister som borgere. Udvalgets opfordring til os var – gør Jeres indflydelse gældende bl.a. ved lokalplanshøringer, foretag ikke større investeringer i nær fremtid og kom selv med forslag til udvikling.
Vil vi gribe chancen eller har vi nok i os selv, det er spørgsmål som nu melder sig? Vil vi påvirke udviklingen eller forholde os passive.
Vi har brug for inspiration, og vil derfor opfordre til, at I tager kontakt til bestyrelsen omkring gode ideer og forslag . Temaer som vi pt. arbejder med er: mageskifte vedrørende vinteropbevaring, ændring af vejføring, udvidelse af marinakontoret, udvidelse af masteskure og tilpasning af bådpladser efter efterspørgsel. Vi ser frem til at høre fra Jer.
P.b.v.
Ole Eichner, Assens Marina