Nyt fra Ambaet, september 2009
Som det givet er faldet flere for øre, har vores havnefoged Jens Otto Nielsen, valgt at sige sin stilling op med virkning pr. 30. november. Det er beklageligt efter 3 år samarbejde, at jeg som formand må konstatere, at vejene må skilles, men det er Jens Otto valg, som jeg har opfordret ham til at overveje nøje, ind han tog beslutningen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige Jens Otto tak for samarbejdet.
Der skal ikke herske tvivl om, at det er et job med udfordringer. Ikke mindst fordi det er en organisation, som er ledet af en bestyrelse, hvor der af naturlige årsager, er løbende udskiftning. Det betyder også, at signalerne omkring forventninger til udvikling af marinaen ændres. Dette kan bekræftes af det regulativ som bestyrelsen godkendte i foråret 2009. Her har vi blandt andet sat fokus på både, hvor ejeren har mistet interessen for sejlads eller hvor både er i en sådan stand, at den ikke kan sejle. For at undgå, at havnefogeden skal blive ”skydeskive” over for de pågældende bådejere, har jeg som formand i enkelte tilfælde gået ind i sagerne, men altid i overensstemmelse med havnefogden.
Jens Otto skrev sidste år, at tonen på marinaen til tider kunne være hård. De erfaringer har jeg også gjort mig, selvom korrespondancen ofte foregår via telefonen. Indenfor de sidste 3 måneder har tonen været skærpet i sager omkring tæringer på drev på motorbåde, ønske om fritagelse for betaling af driftsbidrag og senest Jens Otto ønske om fratrædelse. Dette kan man hverken som medarbejder eller valgt til bestyrelsen, finde rimeligt. Må jeg derfor opfordre de personer som ønsker indflydelse, om at møde op til generalforsamlingen, og opstille til bestyrelsen.
Jan har tilkendegivet, at han ansvarsmæssigt tager over når Jens Otto er fraværende grundet afvikling af ferie m.v. og Lene passer kontoret som altid. Stillingen som havnefoged vil blive slået op primo september, med ansøgningsfrist d. 18. september.
På bestyrelsens vegne
Ole Eichner