Nyt fra Havnelederen – November 2016
Vinteren kommer!
Grill-pladserne er blevet taget ned, krukker med beplantning og borde og bænke er kørt i læ for vinteren, vandet til broerne er lukket. Ja marinaen er godt på vej til at blive gjort vinterklar.
Det lakker også mod enden med det store flow i bådoptagningen.
Bådoptagningen er mest effektiv når kalenderen er godt pakket. Er kalenderen godt pakket, kan vi tage ca. 35 både op om ugen.
Ca. 80-90 både er der tilbage, ud af de i alt, ca. 450 bådoptagninger der plejer at være. Der er cirka 50 både der plejer at blive i vandet.
På marina-kontoret er vi næsten færdige med at behandle udtrædelseserklæringer, vi er godt i gang med at afslutte regnskabet for dette regnskabsår og budgetplanlægningen mangler lidt finjusteringer.
Da vores marina-styringssystem ”MapMarina” ikke bliver opdateret mere og da det kun kan køre på en computer med et gammelt Windows-system som for længst er udgået, samt at den computer det kører på er blevet meget ustabil på grund af slitage, har vi været nødsaget til at investere i et nyt system til at styre vores marina.
Det at skifte til et nyt system er en tidskrævende opgave, så her forsvinder en del af arbejdstiden på marina-kontoret i denne tid.
Vi satser på at slå over på det det nye system sidst i november! Og at det kører på fuld kraft i begyndelsen af det nye år.
Næste års rengøring er næsten på plads, her mangler kun nogle detaljer i planlægningen.
Som jeg skrev i et tidligere nyhedsbrev! Så var vi jo ikke helt tilfredse med indsatsen, fra det gamle rengøringsselskab, hvorfor vi var nødt til at finde en anden løsning.
Senest i uge 47 påbegynder vi udskiftningen af 3 stk. brofag på bro F.
Vandforsyninger på marinaen:
Vandforsyningen til broerne blev lukket den 8. november da vi erfarede, at vandslangerne var frosne.
Vandforsyning på bukke og vinter-plads er åbne til vi vurdere at frosten bliver for hård.
Vandforsyning til spulepladserne bliver kun lukket ved meget høje frostgrader.
Strømforsyninger på marinaen:
Strømforsyning på broer, bukke og vinter-plads bliver lukket 1. december.
Derefter vil der blive åbnet for strømmen den sidste weekend i hver måned.
Det er muligt at købe strøm efter regning, ved henvendelse til havnepersonalet.
Jeg vil slutte af med, at give svar på et spørgsmål, jeg fik fra en andelshaver som lyder følgende:
Hvorfor for man bestyrelsesmødereferatet en måned eller mere! Efter det er afholdt?
Det er der sikkert flere andelshavere der undrer sig over?
Det er fordi bestyrelsesmødereferatet først blive underskrevet på næst efterfølgende bestyrelsesmøde
og derfor ikke kan offentliggøres før efter dette møde.
Havnekontorets åbningstider i perioden 01.11. – 30.11. 2016
Mandag til fredag kl. 09.00 – 12.00
Med venlig hilsen
Hilmer Storm
Havneleder