Bestyrelsesmøde 13.10.15
Mødeart: Bestyrelsesmøde | Møde nr.: 132 | Dato: 13.10.2015 | |
Mødested: Marinakontoret | Start: 18.45 | Slut: 22.30 | |
Mødedeltagere: Hans Mørkebjerg (HM), Anders Lemmergaard (AL), Per Møller (PM), Alex Hansen (AH), Henrik Larsen (HL), Ivan Frost (IF), Helge Jacobsen (HJ), Øjvind Poulsen (ØP) |
|||
Fraværende: |
1 Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
2 Oplæg om Facebook-profil og fornyelse af hjemmeside
3 Orientering fra formanden
4 Regnskab 2014/2015 (AH)
5 Budget og investeringer 2015/2016
6 Referat fra Næsmødet
7 Status på igangværende opgaver (AH)
8 Oprydning og orden på marinaen (HM)
9 Orientering fra bestyrelsesmedlemmerne
10 Eventuelt
1: Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Referat fra seneste møde blev godkendt og underskrevet.
2: Oplæg om Facebook-profil og fornyelse af hjemmeside
Søren Fohlmann fra Fohlmann.communication ApS leverede et godt indlæg omkring opdatering og fornyelse af vores hjemmeside ligesom han gav en god introduktion til en Facebook-profil for Assens Marina. Vi er enige om at arbejde videre med en fornyelse og vi tænker over processen til næste møde.
3: Orientering fra formanden
HM har drøftet vores terminalområde med FLID og vi skal sikre, at vores skiltning er på plads og pt. er skiltningen næsten på plads og HM kontakter Assens Kommune for en plan for opsætning af de sidste skilte. AH kontakter Assens kommune for opsætning af pullerter ved
adskillelsen af liftvej og den nye Næsvej.
Mandag den 19. oktober 2015 er der møde med arkitekten for projekt gangbro på læmolen og følgegruppen for at få justeret det første udkast fra arkitekten, inden det skal sendes til udtalelse og godkendelse ved Realdania.
4: Regnskab 2014/2015
Der er forventeligt et resultat på tkr. 60. Den primære årsag til et lavere resultat er mindre indtægter fra gæstesejlere, indkøb af sikkerhed på havnen, maling af hus og at kranen uforudset skulle repareres.
Det er aftalt at de 2 pladsejere, der fortsat er i restance nu præsenteres for hhv. en rykker og efterfølgende forlig – AH og HJ afvikler denne procedure og ny status på næste bestyrelsesmøde.
5: Budget og investeringer 2015/2016
Generelt budgetterer vi med mindre stigninger på hhv. leje, løft og priser for gæstesejlere for det kommende år.
Der er afholdt følgende investeringer i året (2014/2015):
- Rødt skur på bukkeplads – etablering af el
- Indkøb af ekstra slibemaskine
- Etablering af dræn fra nye spulepladser
- Etablering af 2 stk. spulepladser
- Nedgravning af internet tomrør langs marinaen til trækning af lyslederkabler.
- Tilslutningsafgift til fibernet og indkøb af 2 stk. trådløse sendere
Disse etableringer beløber sig til i alt kr. 335.948,00
Afholdte investeringer i 2015/2016-året:
- Indkøb af 2 stk. højtryksrensere
- Kloak og dræn på bukkeplads
- 700 m lyslederkabel og 200 m plastrør
I alt for disse kr. 108.570,00.
Yderligere investeringer i 2015/2016:
- Færdigetablering af trådløst internet
- Bygning af 2 skure til højtryksrensere ved spulepladser samt etablering af strøm og vand
Ca. udgift herfor anslås til kr. 60.000,00.
Udvidelsen af masteskuret udsættes.
6: Referat af Næsmødet
Visionsplanerne og forslagene til udvikling af havneområderne herunder Næsområdet er ifølge kommunens budgetplaner foreløbigt udskudt til 2018. Samtidigt har Assens Kommune besluttet at højvandssikring af havneområderne skal indarbejdes i hele projektet.
Vild med vand-projektet – der er tilsyneladende ikke den store opbakning fra interessenterne blandt havn og marianens aktører. Onsdag, den 11. november 2015 i tidsrummet 18.00-21.00 er der møde i Fredericia om det videre forløb – HM agter at deltage.
7: Status på igangværende opgaver
Skurene på spulepladserne er ved at være færdige til opbevaring af højtryksrenserne m.v.
Vand er ved at være indlagt i ’det røde skur’ på bukkepladsen, så toilettet kan tages i brug.
Flytbare redningsstiger på alle broer er i gang med at blive opsat i oktober-november.
Strøm- og vandstandere – 8 stk. – på vinteropbevaringspladserne er under opsætning.
Årsregnskab er under udfærdigelse
8: Oprydning og orden på marinaområdet
Til juni 2016 skal alt i masteskuret ud således der kan vurderes på den reelle plads til master – det er IKKE tilladt at opbevare spilerstage i masteskuret og bomme kun efter regler som beskrevet på dørene.
9: Orientering fra bestyrelsesmedlemmer
Der er ikke nyt at referere.
10: Eventuelt
Kommende møder:
17. november 2015
08. december 2015
Generalforsamling: 10. januar 2016 – kl. 14.00 – i kantinen på Assens-Skolen Nord
Godkendt: